Hvalpe
Vi opdrætter vores hvalpe i stueopdræt, hvor de vokser op i et almindeligt dagligdags miljø, og bliver på den måde vænnet til de mange lyde, som findes her (fjernsyn, støvsuger, telefon, madlavning mv.), helt fra start. Hvalpene har nære relationer til os mennesker allerede fra de er helt nyfødte, og vi gør meget ud af socialiseringen i alle 8 uger, inden de skal rejse herfra. Vores fornemmeste opgave er at opdrætte sunde og racetypiske familiehunde, og vi gør alt hvad der står i vores magt for at lykkes med det 😉
Vi stiller intet krav om at vores hvalpekøbere skal deltage i udstillinger eller lignende – men hjælper selvfølgelig gerne, hvis man har lyst til at prøve at udstille de små vidundere Til gengæld stiller vi store krav til at vores hvalpekøbere passer godt på “vores” guldklumper 😉 Vi følger alle vores hvalpe og hvalpekøbere tæt, og på den måde følger vi altså med i “pakken”, når man køber hvalp hos os – vi vil gerne sikre, at man aldrig føler at man står helt på egne ben, når man har købt en hvalp hos os, og derfor er god og løbende kontakt mellem os og vores hvalpekøbere meget vigtig for os, og et kriterie for at man overhovedet kommer i betragtning til en af vores hvalpe, og blive en del af “Balsau Corgi’s familien”
Vores hvalpe koster 12.000 kr. Prisen er inklusiv: DKK stambog, chipmærkning og registrering i Dansk Hunderegister, ormekur, første vaccination, sundhedstjek hos dyrlægen, hvalpetest, medlemsskab af Welsh Corgi Klubben samt hvalpemappe med mange nyttige informationer i.
Derudover tager vi 500 kr. for en samlet pakke med nøje udvalgte kvalitetsprodukter til hvalpen, som bl.a. indeholder foder til den første tid, vitaminer, “Hvalpens bog” af Hanne Mathiasen, hvalpevenlige godbidder og tyggeben mv. – alt det bedste til den første tid
Vi anvender DKK´s købskontrakt.
Vi donerer 100 kr. pr. hvalp til Dyrefondets velgørende arbejde for dyrene – du kan støtte dem yderligere her: www.dyrefondet.dk.
Vi holder et årligt hvalpetræf, hvor hunde fra vores opdræt og deres mennesker inviteres til en hyggelig dag – vi ser frem til denne dag hvert år, og håber altid at så mange som mulig af vores hvalpekøbere deltager i denne dag, så en stor del af “familien” kan mødes og hygge sig